Springcup Berns

Hyggelig og god dag på Berns.

Søndag d. 20. november 2016 løb Springcup Berns af stablen på Bernstorffminde Efterskole. Konkurrencen vokser sig større og større, og i
år deltog over 30 hold i mikro-, mini- og juniorrækkerne. Bolbrogymnasterne deltog med 5 mikro-hold og 1 mini-hold.

I første mikro-pulje blev det til en 3. og en 5. plads til Mikro C og Piger på Spring. Mikro A-truppen var delt ind i 3 hold – og det blev en 1., 2. og 4. plads og hermed vandt mikro-truppen et træningsophold på Berns. Mini 2-holdet leverede en flot præstation og endte på 2. pladsen i mini-rækken – kun et enkelt point efter Bellingegymnasternes førstehold.

 

Både gymnaster, trænere og de medrejsende familier havde en dejlig dag, og Springcup Berns er en rigtig god anledning til at lære at være i konkurrence.