Flot indsats af både Hold 1 og 2 i Gladsaxe sikrer avancement for begge hold.
Forbundsmesterskabernes 2. runde blev afholdt lørdag den 29. april i Gladsaxe. Her blev trænere og gymnasters hårde arbejde op til konkurrencen belønnet med en Sølvmedalje i 3. division til hold 2. – det var en forbedring på en enkelt plads fra 1. runde. Hold 1 kæmpede sig flot til en plads i Winners Final i Aarhus, da de avancerede fra en 5. til en 4. plads.
Både trænere, gymnaster og forældre havde en rigtigt fin dag med masser af hygge, gymnastik og afsluttende fællesspisning arrangeret af forældregruppen. Tak til alle for de store indsatser – VI SES TIL WINNERS FINAL.