AL TRÆNING OG ANDEN AKTIVITET I BOLBROGYMNASTERNE BLIVER INDSTILLET ØJEBLIKKELIGT

I henhold til regeringens anvisninger, har bestyrelsen i Bolbrogymnasterne besluttet, at al træning og anden aktivitet bliver indstillet fra og med i dag den 11/3-2020 til og med søndag den 29/3-2020.

Dette betyder naturligvis også at Lokalopvisningen på søndag den 15/3-2020 er aflyst som vi tidligere har meldt ud.

Vi følger selvfølgelig situationen nøje – og holder Jer løbende opdateret. Både her på hjemmesiden og på Facebook.

Bestyrelsen