Generalforsamling 11. april 2024

Referat af generalforsamling i Bolbrogymnasterne – Afholdt i Odense Kultur og Idrætshus, Stadionvej 50, 5200 Odense V – 11. april 2024

Velkomst

Ad. 1: Valg af dirigent og referent

Valg af dirigent – Anne-Christina Damsgaard Nielsen og valg af referent – Marie Zoffmann

Gennemgang af det formelle: Generalforsamlingen er lovlig. Den er varslet rettidig, og
datoen har været offentliggjort på klubbens hjemmeside. Ifølge vedtægterne er dette det
eneste sted det skal offentliggøres.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig. Der tages referat, som vil blive offentliggjort på
klubbens hjemmeside. Såfremt der kommer afstemninger, vil de blive gjort ved
håndsoprækning.
Regnskabet er klar og modtaget i tide fra Beierholm, og der har ikke været preforespørgsler.

Ad. 2. Bestyrelsens beretning for 2023 ved formand Stefan Tue Bjørnskov Høegh

Kære medlemmer af gymnastikforeningen,
Det er med stor glæde, at jeg præsenterer bestyrelsens beretning for 2023, et år der igen
har været fyldt med imponerende præstationer og betydningsfulde fremskridt for vores
forening.

Vi indledte året med strålende resultater i forårets konkurrencer, der vidner om den
dedikation og det talent, vores gymnaster besidder. Vi kan med stolthed præsentere
følgende triumfer:
– To førstepladser
– Fire andenpladser
– Fem tredjepladser
– To fjerdepladser
Disse resultater blev opnået ved forskellige konkurrencer og mesterskaber, herunder
Danmarksseriens Jysk-Fynske mesterskaber, Ligas Jysk-Fynske mesterskaber,
Danmarksseriens 2. runde, samt tre hold til Danmarksmesterskaberne.

En særlig bedrift for foreningen var vores deltagelse i det andet SpringCup Odense stævne,
vi afholdte i samarbejde med Gymnastic Academy. Med omkring 80 deltagere i begge
discipliner var dette et eksempel på vores evne til at samle gymnastikentusiaster og skabe
en begivenhed fyldt med energi og samhørighed. Vi ser frem til at gentage denne succes i
sommeren.

Derudover har vi allerede fået en lovende start på sæsonen 2023-2024. Vi har taget skridt til
at styrke vores træningsmiljø og udvikle vores gymnasters færdigheder ved at introducere
en springtrappe med specifikke elementer til træning i forskellige aldersgrupper. Vi har også
implementeret en mere overskuelig og struktureret opdeling af vores yngste gymnaster om
torsdagen for at sikre, at de får den bedst mulige træning og støtte.

Samlet set har 2023 været et år med stor succes og vækst for vores forening. Jeg vil gerne
takke vores gymnaster, trænere, frivillige og alle andre, der har bidraget til vores fortsatte
fremgang og succes.

Formandens beretning godkendes.

Ad. 3. Fremlæggelse af foreningens regnskab 2023

Kasserer (Bettina B. Knudsen) gennemgår regnskabet med kommentar til diverse poster.
Året 20223 afsluttes med en egenkapital på 386.403kr
Noter til regnskabet:
– Kommunen har givet en ny fiberbane til springcenteret
– Revisor Beierholm er benyttet, men klubben har ikke revisionspligt
– Der har i året været flere micro og mini gymnaster
– Vi har forudbetalt konkurrenceafgifter
– Der mangler at bliver udbetalt vederlag til flere trænere
– Der har været større holdudgifter, da flere hold har været til stævner
– Kommunen mangler at få lokaleleje, men de er ikke blevet opkrævet enden.

Enkelte spørgsmål og kommentarer til regnskabet – Regnskabet godkendes

Ad. 4. Budget 2024

Budget gennemgås mundtligt. Det er et optimistisk budget med 8.500 kr i overskud og med
743.500 kr indtægter og 735.000 kr i udgifter.
Der forventes større udgifter til kørsel/vederlag til trænere og foreningstøj. Juniorpigerne
har fået tildelt et tilskud på 15.000kr til deres træningscamp til Italien, samt 30kr pr
betalende tilskuer til lokalopvisningen.
I forhold til kursus til trænere, vil der søges tilskud/godtgørelse fra SIKO, som vi er medlem
af.
Budgettet er lavet i fællesskab i bestyrelsen med udgangspunkt i 2023
Budgettet godkendes.

Ad. 5. Indkomne forslag

Bestyrelsen har ikke modtaget forslag

Ad. 6. Valg af formand (2 år)

Formand (Stefan Tue Bjørnskov Høeg) modtager ikke genvalg – Bestyrelsen har selv en
kandidat til posten og det er Bettina B. Knudsen.


Bettina B. Knudsen vælges


Noter: Den deltagende forsamling pointerer, at der ikke har været en åben dialog med
mulige kandidater fra forældregruppen, og at der skal være mere fokus og
gennemskuelighed på bestyrelsen arbejde. Mange vil gerne have en bedre indsigt i hvad
bestyrelsen arbejder med og en åben dialog i forhold til beslutninger.


Det blev også pointeret at formandens vigtigste opgave er at uddelegere opgaver, også til
personer uden for bestyrelserne. Det kan være et stort arbejde at være formand.

Ad. 7. Valg af bestyrelsesmedlem (2år)

Bestyrelsesmedlem (Martin Méchali) modtager ikke genvalg – Cecillie Engberg stiller op og
hun vælges.
Cecillie har siddet et år som suppleant, og hun vil gerne arbejde mere med sponsorater og
aktivering af gymnasterne. 

Ad. 8. Valg af 2 suppleanter for 1 år 

Da Bettina er valgt som formand er posten som Kasserer åben, ifølge vedtægterne, træder
første suppleanten ind i bestyrelsen. Det vil sige, at Camilla Larsen er overgået fra suppleant
til medlem af bestyrelsen på Kasserer posten.
Suppleant nr. 1 (Camilla Larsen) kan ikke modtager genvalg – Anne-Christina Damsgaard
Nielsen stiller op og vælges
Suppleant nr. 2 – Cecillie Engberg kan ikke modtager genvalg – Sanne Loebner stiller op og
vælges.
Suppleanter deltager på lige fod med bestyrelsens ordinære medlemmer, men har ikke
stemmeret.

Ad. 9. Valg af revisor.

Klubben bruger Beierholm. Revisor Beierholm genvælges.

Note: Da Camilla er ny Kasserer besluttes det er benytte Beierholm endnu et år. Sanne kan
evt. på sigt træde ind som revisor.

Ad. 10: Eventuelt.

Dialog blandt de fremmødte om:
Klubbens vision, hvor klubben skal hen i fremtiden.


Kommunikation – bestyrelsen skal være bedre til at dele information, både til gymnaster,
forældre og trænere. Mere åbenhed kan få flere til at melde sig til mindre konkrete opgaver.
Der er mange der gerne vil være med til at drive foreningen, alle har et ansvar, det vil skabe
en bedre kultur for både trænere og gymnaster.
Mange vil gerne, men ved ikke hvordan og med hvad – flere skal involveres i klubarbejdet, s
så fællesskabet kan løfte i flok.

Flere sponsorer kunne være godt for at få skåret ned få udgifter til tryk og tøj til
gymnasterne.


Vækst er ikke muligt for klubben, vi har ikke ressourcerne: trænere eller faciliteter/haltid.

Top-3 i Danmark er stadig klubben grundlæggende vision.
Hvordan kan vi gøre det bedre end det vi har:
• Flere bedre og nye redskaber
• Bedre forhold for trænere og gymnaster
• Flere aktive udvalg
Hjemmesiden er mest til officiel kommunikation og tilmelding til hold.
Kommunikation og information fra klubben kommer på Facebook og Instagram.
Alle hold bør have en kommunikations ansvarlig med login til de to kommunikationsportaler.
Intern kommunikation på de enkelte hold sker via Holdsport appen.
Der opfordres til at en person fra bestyrelsen deltager på hold infomøder.

Martin træder ud af bestyrelsen efter 14 år, han her gjort et stort stykke arbejde for klubben
og blandt andet vejledt de unge trænere. Han får til lokalopvisning en gave fra klubben, og
han indstilles til æresmedlem.

Dette referat godkendes hermed som værende en korrekt og fyldestgørende gengivelse af
det passerede på generalforsamlingen afholdt den 11/4-2024

Med venlig hilsen Bestyrelsen for Bolbrogymnasterne.