Suveræne minipiger og mere guld til foreningen.

På hjemmebanen i Odense Idrætshal var både minipigerne og seniordamerne i aktion til Regionsmesterskaber Vest i weekenden, og det blev til flotte resultater for alle hold.

Seniordamerne, i det nye samarbejde Bolbro Bellinge Gymnasterne tog en sølvmedalje, kun overgået af TeamGym Aarhus. Og minipigerne der stillede op med 2 hold, var tæt på bronzemedaljen i 2. division med hold 2. Til gengæld gjorde hold 1 rent bord med en forrygende flot rytmeserie og fine springomgange. Marginen ned til 2. pladsen var på over 3 point, så der var ikke rigtig spænding om det samlede resultat.

Dermed kan Bolbro vidst godt være stolte af den samlede præstation i Regionsmesterskaber Vest, hvor vi således har vundet guld i 1. division i både Mikro, Mini og Juniorrækkerne.