Grenaa Idrætscenter dannede fine rammer for Regionsmesterskaberne for region Vestdanmark da de blev afholdt lørdag den 2. februar 2019.
Alle Bolbrogymnasternes 3 minihold var i konkurrence, da Regionsmesterskaberne blev afholdt i Grenaa. Mini 3 var de første på gulvet, og skulle kæmpe i 4. division hvor de, på trods af et par missere i rytmen, var helt suveræne på bane og trampetspringene gik også rigtigt fint. Med over 3 point til nummer 2, var guldmedaljerne meget velfortjente.
Efter et par timers venten blev det Mini 2 der skulle vise evnerne i 2. division. Et par fejl i springomgangene, både på bane og trampet, gjorde at der var spænding om det skulle blive til medaljer. Heldigvis leverede pigerne en solid serie, der blev præmieret med dagens hidtil højeste rytmekarakter – dette resulterede i en velfortjent broncemedalje til holdet.
Det sidste af vores hold der skulle på gulvet, var også det hold der er de største forventninger til, set i lyset af de flotte resultater de har leveret de seneste konkurrencer. Mini 1 skuffede da heller ikke med endnu en suveræn seriekarakter – solide spring på bane, samt trampolinspring der gav den 4. bedste karakter. Men samlet set, blev det til endnu en guldmedalje til pigerne.
Derudover skal selvfølgeli også nævnes at vores samarbejde med Bellinge – TeamGym Odense tog en flot guldmedalje i Mixrækken
Alle placeringer fra mesterskaberne kan i øvrigt ses her.